To kernepunkter for at undgå unødig stress

To kernepunkter for at undgå unødig stress

I de sidste to weekender har vi atter holdt kursus i bidearbejde. Og jo flere kurser vi har holdt (= endnu flere erfaringer med alverdens hundepersonligheder), jo mere er vi blevet bekræftet i hvor godt og brugbart det er at tage udgangspunkt i hundens frivillige deltagelse fra starten.

Jeg har tidligere skrevet en artikel i Canis 4 2013 omkring hvorfor frivillig adfærd i bidearbejdet er så vigtigt. Den kan du læse her.

Det som er kernen i frivillig adfærd, og som er kernen i al klikkertræning, er at dyret opnår det som hedder responskontrol. Vi lærer hunden at den med sin adfærd kan styre gamet – tilbyder den rigtig adfærd, klikker vi og belønner. Den kan med sin adfærd bede om at få noget den gerne vil have, og det er præcis dette vi overfører til bidearbejdet. Vi oparbejder legen og kontakten inde hos figuranten som en fjernbelønning – hunden skal selv vælge at løbe derind UDEN anden påvirkning end at figuranten sidder med en imødekommende attitude. Når hunden har valgt at løbe derind de første gange, erfarer den at dette er vældig morsomt! Herfra opbygger vi figurantens leg med hunden som en fjernbelønning og samtidig må legen have sine egne regler. Med ganske få repetitioner ønsker de fleste gode (og ukomplicerede) brugshunde kun at komme derind og lege! At hunden selv har truffet dette valg, har vi oplevet som et af kernepunkterne i at få en fokuseret og afbalanceret hund der arbejder effektivt, kan lære og som ikke bider for at få noget ubehageligt til at forsvinde men for at fange noget den gerne vil have.

En anden faktor som er ganske vigtig for at skabe og opretholde et stressniveau hos hunden som er brugbart i bidearbejdet, er kriteriesætning som hænger uløseligt sammen med belønningsfrekvens. Der er intet som kan bringe en bideglad hund i frustration som en for lav belønningsfrekvens forårsaget af for vanskelige kriterier. Det er uhyre vigtigt at lægge sine kriterier rigtigt i dette for at undgå at hunden i frustration enten giver en masse unødvendig/uhensigtsmæssig lyd, eller forsøger at komme hurtigere til belønning selv (ja, i daglig tale ”sviner” på ærmet eller anden tag-selv-bords-adfærd) og dette vil uvægerligt blive til forstærkning af fejl adfærd – en glidebane. Samtidig kan det være utrolig vanskeligt at få kontakt med en hund der koger af frustration, du får ikke kontakt og måske begynder du at give en masse kommandoer som hunden ikke efterkommer…. Så et kernepunkt for at holde stressniveauet hvor hunden er inden for pædagogisk rækkevidde og undgå fejl, er altså din kriteriesætning og dermed belønningsfrekvens i træningspasset.